GLEMT KODEORD?


Fortsæt med login
OR
Vilkår og betingelser for tilmelding til Returgaranti-tjenesten


1. Anvendelse af vilkår/kvalificering

1.1 Disse vilkår og betingelser (herefter benævnt "vilkår") gælder for din tilmelding til Returgaranti-tjenesten (herefter benævnt "Returgaranti”). Du bør læse disse vilkår omhyggeligt, da de har indflydelse på dine juridiske rettigheder og gælder for dit forhold til Philip Morris (Philip Morris ApS, Copenhagen Towers, Ørestads Boulevard 108, 3. sal, 2300 København S, Danmark).

1.2 Du kan kun tilmelde dig Returgaranti hvis: (i) du er voksen og ryger eller IQOS-bruger, mindst 18 år og er registreret i vores IQOS-database på iqos.com, og (ii) din primære bopæl er i Danmark.

1.3 Ved at tilmelde dig Returgaranti, klikke på "Jeg accepterer" eller en lignende knap accepterer du, at du er bundet af disse vilkår. Din accept af disse vilkår anses for at finde sted i Danmark.

1.4 Du kan ikke tilmeldes Returgaranti, hvis du ikke accepterer (eller ikke kan overholde) disse vilkår.

1.5 Det er ikke tilladt at foretage ændringer i disse vilkår, medmindre Philip Morris udtrykkeligt har givet skriftligt samtykke hertil.

1.6 Når du går igennem registreringsprocessen, skal du opgive alle de påkrævede, obligatoriske oplysninger nøjagtigt og fuldstændigt samt holde disse oplysninger ajour. Hvis du ikke udfylder de obligatoriske felter i ansøgningsskemaet (for eksempel alder, rygerstatus, e-mailadresse og/eller telefonnummer, leveringsadresse og kreditkortoplysninger), vil din ansøgning ikke fortsætte til behandling. Hvis du angiver urigtige eller ufuldstændige oplysninger, forbeholder Philip Morris sig ret til at opsige din tilmelding til Returgaranti uden varsel.

1.7 Returgaranti og de tjenester der leveres, er personlige for dig og kan ikke overdrages til tredjemand.

1.8 Returgaranti-tjenesten er ikke gældende for tobakspinde.

2. Tjenester

2.1 Returgaranti: Hvis produktet ikke lever op til dine forventninger eller du ønsker at afbryde brugen af andre årsager, er du berettiget til en fuld refundering. Se venligst afsnit 4 (Dine forpligtelser) for de krav, der skal være opfyldt for at en fuld refundering skal kunne finde anvendelse.

Remote IQOS Expert. Du har i løbet af de første 14 dage adgang til en dedikeret IQOS Expert til at hjælpe dig med at konvertere fra cigaretter til IQOS. Du har denne adgang under normal åbningstid. Du accepterer at blive kontaktet via e-mail, SMS eller telefonopkald i de første 14 dage efter dit køb til kommercielle formål.

3. Opsigelse

3.1 Du kan opsige din tilmelding til Returgaranti til enhver tid med øjeblikkelig virkning ved at kontakte Philip Morris [https://dk.iqos.com/da/kontakt-os] via kundeservice eller din tildelte IQOS Expert. Når din tilmelding ophører, er du ikke længere berettiget til at modtage tjenesterne.

3.2 Philip Morris kan opsige din deltagelse i Returgaranti til enhver tid med øjeblikkelig virkning, hvis du overtræder disse vilkår.

4. Dine forpligtelser

Hvis du måtte beslutte, at returnere din IQOS-enhed indenfor de første 30 dage efter købet og ønske en fuld refundering, accepterer du:

(a) at træffe alle rimelige forholdsregler for at beskytte IQOS og anvende og vedligeholde den i overensstemmelse med dens instruktioner og brugervejledning
(b) at anvende IQOS i overensstemmelse med vilkårene
(c) at overholde gældende lovgivning
(d) at returnere IQOS, hvis du beslutter dig for ikke at beholde produktet
(e) Du kan ikke gøre krav om en refundering i tilfælde af følgende:

(i) Skader forårsaget af misbrug, faktisk eller forsøgt modifikation eller ændring af IQOS, spændingsbølge; (ii) Et serienummer, der er blevet ændret, ødelagt eller fjernet; (iii) Hvis IQOS er blevet åbnet, serviceret, modificeret eller ændret på en måde, der ikke er godkendt af Philip Morris; (iv) Tab eller tyveri af IQOS eller skader grundet brand eller oversvømmelse; (v) Kosmetisk skade på IQOS, som ikke påvirker dens funktionalitet, herunder, men ikke begrænset til, spinkle revner, ridser, buler, knækket plastic ved porte og misfarvning (vi) Funktionsfejl som følge af brug med ikke-kompatibelt produkt (vii) Beskadigelse eller funktionsfejl forårsaget af, at enheden ikke er brugt som beskrevet i IQOS-brugervejledningen

5. Diverse

5.1 Du finder nærmere oplysninger om behandlingen af dine personlige data, som du giver os, i vores fortrolighedserklæring på [https://dk.iqos.com/da/fortrolighedspolitik].

5.2 Disse vilkår er underlagt lovgivningen i Danmark. Enhver retstvist vil være underlagt enekompetencen i København.

5.3 Med hensyn til spørgsmål, forespørgsler og kontaktoplysninger henvises der til [https://dk.iqos.com/da/kontakt-os].
Denne hjemmeside indeholder tobaksinformation og er derfor udelukkende for voksne rygere over 18 år.
Er du over 18 år og ryger?
Du skal være over 18 for at få adgang til materiale fra dette site