1-2 DAGES GRATIS LEVERING TIL DØREN
GLEMT KODEORD?


Tilbage til log ind
OR

Opvarmet tobak er et mindre skadeligt alternativ

HOLD OP med at ryge. Rygning er ekstremt sundhedsskadeligt'. Sådan er vores utvetydige budskab, selv om vi er en tobaksvirksomhed.

Philip Morris vil gerne udfase cigaretter fuldstændigt. Til de voksne rygere, der ikke ønsker at stoppe, tilbyder vi opvarmet tobak, da dette er langt mindre skadeligt end at ryge cigaretter.

Tænk, hvis professor Charlotta Pisinger og lektor Ulla Toft havde interesseret sig så meget for rygernes helbred, at de havde overvejet praktiske og realistiske måder at udfase rygning på. I stedet konkluderer de - uden videnskabeligt belæg - at "opvarmet tobak og andet er blevet en trojansk hest til at lokke unge ind i nikotinafhængighedens lænker" (Kroniken 31.5.). Hvad er det for et produkt, som de kalder en ' trojansk hest'? Man sætter en tobakspind (HEETS) i en elektronisk opvarmningsenhed (IQOS). Vore studier viser, at når man varmer tobakken i stedet for at afbrænde den, fjerner man i gennemsnit 95 pct. af de skadelige stoffer.

Uafhængige studier har vist lignende resultater.

Det ville forbedre folkesundheden markant, hvis voksne rygere droppede cigaretterne til fordel for mindre skadelige alternativer. Men det forudsætter selvfølgelig, at unge ikkerygere holder sig væk.

Derfor henvender Philip Morris sig ikke til unge under 25. Men det tror Charlotta Pisinger ikke på. I sin kronik underholder hun læserne med en anekdote om sine oplevelser i Berlin, hvor hun en aften så en lukket fest på en natklub (udefra) med lækre mennesker og reklame for IQOS. En fest for voksne. Måske skulle Pisinger være lidt mere optaget af forskning end af anekdoter fra Tysklands natteliv.

En nylig rapport fra det tyske sundhedsministerium viser, at Philip Morris' tiltag for at begrænse unges adgang til opvarmet tobak fungerer. Rapporten fra Bundeszentrale für gesundheitliche Aufklärung konkluderede, at kun 0,3 pct. af de unge nogensinde har brugt opvarmet tobak, og at kun 1 ud af 1.000 havde brugt det inden for de sidste 30 dage.

Lignende resultater ser man i både schweiziske og japanske undersøgelser.

Derfor er præmissen for Pisinger og Tofts Kronik forkert. Philip Morris lokker ikke unge ind i nikotinafhængighed ved hjælp af opvarmet tobak og IQOS.

Men det er ikke den eneste vildledende påstand. Pisinger og Toft skriver, at der ikke er "videnskabeligt bevis for, at opvarmet tobak er stærkt skadesreducerende produkter". Selvfølgelig findes der ikke langtidsdata på et produkt, som blev lanceret i 2014. Men toksikologiske data og kliniske studier taler for, at der er mindre risiko for skade, når en ryger skifter helt fra cigaretterne.

Forskere fra det hollandske sundhedsministerium når derfor til et helt andet resultat end Pisinger og Toft. En rapport fra Rijksinstituut voor Volksgezondheid en Milieu konkluderede i år, at der er betydelige fordele ved, at rygere udskifter cigaretter med opvarmet tobak. Ved at skifte kan man nedsætte eksponeringen for skadelige stoffer med en faktor på mellem 10 og 25. Dette har med stor sandsynlighed en effekt på risikoen for at få kræft og dø.

"Og selv i den laveste ende af usikkerhedsspektret ville det være associeret med en betydelig sundhedseffekt til fordel for opvarmet tobak", konkluderede forskerne. De slog fast, at deres undersøgelse burde have konsekvenser for den måde, man tilrettelægger politikken på.

Pisinger og Toft burde interessere sig mere for substansen. Så ville de f. eks. også have undgået at sammenblande Philip Morris International med Philip Morris USA. Siden 2008 er virksomhederne adskilt med hensyn til ejerskab og ledelse.

Philip Morris International er på ingen måde involveret i markedsføring af e-cigaretmærket Juul.

Pisinger og Toft burde sætte sig mere ind i den seneste forskning og holde sig til facts frem for at skabe fjendebilleder.

Vi bliver givetvis aldrig helt enige. Det behøver vi heller ikke. Man kan have sine egne holdninger. Men man kan ikke have sine egne fakta. Og hvad gælder fakta, burde vi kunne konkludere i fællesskab, at opvarmet tobak er markant mindre belastende end cigaretter - og at det ville være gavnligt for folkesundheden, om voksne rygere valgte et mindre belastende produkt, hvis de ikke stopper helt. I fællesskab burde vi også kunne finde måder at begrænse de unges brug af de nye produkter på.

Philip Morris påstår ikke, at opvarmet tobak er risikofrit. Men det er et klart mindre skadeligt alternativ. Og selv om man måske kunne ønske sig, at alle sundhedsskadelige laster - både de større og de mindre - forsvandt helt fra Jordens overflade, så er det en diskussion, som nok er uden for vores rækkevidde.
IQOS.com indeholder information om produkter for voksne i Danmark, som ellers ville fortsætte med at ryge eller bruge andre nikotinprodukter.

Vælg din fødselsmåned og -år for at bekræfte at du er over 18 år og vil besøge IQOS.com
Bekræft
Du skal være over 18 år for at få adgang til denne hjemmeside.