Toldregler for tobak i EU
Når du rejser mellem Danmark og andre EU-lande (herunder blandt andre Sverige, Tyskland og Grønland), må du lovligt have tobak> med over grænsen til eget forbrug, hvis du er fyldt 18 år. Det betyder ganske enkelt, at du ikke skal betale told og andre afgifter for tobakken.
Ved eget forbrug forstås tobak til både dig selv, medlemmer af husstanden og gæster. I Danmark har SKAT fastsat en øvre grænse på 800 cigaretter eller tobakspinde. Indfører du mere end det, skal du kunne dokumentere, at det er til eget forbrug.
Ved tobak forstås alle tobaksprodukter, herunder blandt andet cigaretter og røgfri tobak som eksempelvis tobakspinde og tyggetobak.
Gå til forsideToldregler for tobak uden for EU
Når du rejser til Danmark fra lande uden for EU, må du lovligt indføre en mindre mængde tobak til eget forbrug, hvis du er fyldt 17 år. I Danmark har SKAT fastsat en øvre grænse på 200 cigaretter eller tobakspinde, svarende til en karton med ti pakker.
Cigaretter og tobakspinde kan oftest medbringes i håndbagagen i flyet. Tjek med dit flyselskab. Elektroniske enheder (eksempelvis e-cigaretter og enheder til opvarmet tobak) må typisk ikke medbringes i indchecket bagage (den bagage, du afleverer ved ckeck-in-skranken), fordi de indeholder et batteri.Ønsker du at udføre tobak fra Danmark til et land uden for EU, anbefaler vi, at du sætter dig grundigt ind i de lokale udenlandske regler inden da. Mængden af tobak, du må medbringe, kan variere, og lovgivningen kan være omskiftelig.
FAQ om cigaret toldregler
Hvilke toldregler gælder for cigaretter i EU?
Når du rejser mellem Danmark og andre EU-lande, må du lovligt medbringe tobak til eget forbrug. Du må indføre 800 cigaretter eller tobakspinde til Danmark.
Hvilke toldregler gælder for cigaretter uden for EU?
Når du rejser til Danmark fra lande uden for EU, må du lovligt medbringe 200 cigaretter eller tobakspinde til eget forbrug.
Hvad er aldersgrænsen for indførsel af cigaretter til Danmark?
Du må indføre cigaretter og tobakspinde til Danmark fra andre EU-lande, hvis du er fyldt 18 år. Ifølge SKAT må du indføre cigaretter og tobakspinde fra lande uden for EU, hvis du er fyldt 17 år.
Hvor meget tobak må man tage med over grænsen?
Den tilladte mængde af tobak afhænger af, om du medbringer tobak fra lande inden for EU eller uden for EU. Find mere information på siden herover.
Hvor meget tobak må man have med hjem fra Tyskland?
Når du rejser fra Tyskland til Danmark, må du lovligt tage 800 cigaretter eller tobakspinde med over grænsen til eget for brug. Reglerne gælder, uanset om der er tale om grænsehandel eller indkøb i butikker andetsteds i Tyskland.
Må jeg medbringe tobak i min håndbagage?
Ja. Så længde du overholder den gældende lovgivning for, hvor meget tobak du må have med over grænsen. Vær opmærksom på, at du ikke må medbringe lightere i håndbagage.